søndag den 24. februar 2013

I'm back in the game

Min Mac er hjemme igen og så god som ny. Det er lidt skræmmende, hvor afhængig man finder ud af, at man er af sit elektronik. Især i forbindelse med uddannelsen. Men nu er den hjemme igen, og jeg er ovenud lykkelig :D

Derudover har jeg været igang med lidt forskellige projekter. Det logo, jeg skulle lave til bandet Blackbird, er blevet færdigt og godkendt. Det er fedt at kunne dele ud af sine evner. Nedenfor er det endelig resultat.

Og nogle hækleprojekter er der selvfølgelig også gang i, men det er kommende gaver, så de må forblive hemmelige lidt endnu :)


Og tilbage til den trøje, jeg er igang med at strikke, ja så venter jeg stadig på en sidste nøgle. Imorgen skulle de gerne vide i City Stoffer, om de har mulighed for at få fat i den til mig. Hvor er det dejligt med så behjælpelige mennesker :D


Og ja, så den sidste nyhed: jeg har fået job på NaturOgMiljø i Aarhus Kommune, hvor jeg skal arbejde som studentermedhjælper på et klimaprojekt. Det bliver rigtig spændende at komme igang med, og jeg glæææder mig :D


Ja, det må være det for nu. Jeg slutter lige af med et lille vinterdigt, from the top of my head:





Sneen daler endnu derude
Himlen er grå, og vinden kold
Men vintergækken kigger frem fra vinterens skjul
Fortæller at foråret er på vej
Livet er ikke kun en leg, men det smiler til dig!
Foråret er på vej





lørdag den 9. februar 2013

Held og uheld

Hip yay, så kom min veninde Lotte og jeg endelige på babybesøg og fået givet vores gaver. Det har været en fornøjelse at sidde med disse dyr de sidste par måneder, så det bliver helt mærkeligt at skulle slippe det. Heldigvis har jeg mange andre projekter oppe i ærmet, så jeg er nu ikke bange for, at jeg kommer til at kede mig. 
Barnevognskæden i sig selv og uroen har jeg fundet på, men opskrifterne på dyrene kan jeg ikke tage credit for. Vi har brugt Maja Hansens og Hjertegarns opskrifter.










Og ja, det var så det om held. Nu til det lidt kedeligere:

1. Blev kørt ned den anden dag - jeg var desværre den bløde trafikant på cykel. Heldigvis var det da ikke værre, end at jeg har fået nogle blå mærker, men alligevel blev min cykel totalskadet... Dog dækker bilisten for skaderne.


2. Min Mac laptop er gået død...


3. Jeg er i gang med at strikke en trøje, og jeg manglede kun den sidste halvdel af et ærme, da jeg løb tør for garn. I butikken, hvor jeg havde købt det, var der ikke flere fra samme parti (KRISE!) og derfor samme farvetone. Heldigvis er de da så fantastisk søde i City Stoffer, at de sendte løbere ud for at finde ud af, om andre butikker skulle have en enkelt nøgle tilbage..


Så, det var godt og ondt for denne gang. Jeg satser gevaldigt på, at jeg nu har modtaget min portion af ulykker for dette år. Og ja, så er der heldigvis intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget - så jeg holder hovedet højt :D


Rigtig god weekend alle sammen! :)

søndag den 3. februar 2013

Workshop med tøserne

Fredag aften, tøsehygge og piger, der er kreative på den ene eller anden måde. Kan det på nogen måde blive bedre? Der blev hæklet, strikket, lavet perler på gammeldaws manér og sågar i en skål i ovnen, så det blev til en skål i sig selv af perler. Faktisk rigtig fint, og den kan bruges til alverdens ting: nøgler, slik, småpenge, elastikker og hvad fantasien ellers kan finde på. Andre idéer kom også på bordet: eks. bordskånere af perler til de varme tekrus, hæklede terninger til forruden i vores nye bil, magneter af perler.... Jeg elsker, når vi mødes på den måde. Der bliver virkelig udvekslet idéer og tanker, og atmosfæren er så tyk hyggelig, at den kan skæres af med en kniv, så alle kan tage en lille portion af aftenens oplevelser med sig hjem.