Når efteråret melder sig på døren, så er der altså ikke noget som at give sig i kast med syltning. En af mine veninder har dyrket tomater sommeren over, og planten gav lige nogle grønne her til sidst, som ikke kunne nå at modne. Da hun skulle ud at rejse, kunne hun ikke nå at sylte dem selv, så jeg fik dem, så de ikke skulle gå til spilde.
Hvad kunne I finde på at sylte?
Mmh, de er gode. Her er resultatet:
torsdag den 24. oktober 2013
onsdag den 23. oktober 2013
Efterårsfarver
Her imellem efterårsregnen, som så småt er begyndt at præsentere sig, må de små lune og solrige lommer nydes. Min kæreste og jeg var i Den Gamle By og Botanisk Have, hvor vi beundrede alle de flotte efterårsfarver. Jeg synes, at I skal have lov at nyde et øjeblik af vores dag også.
tirsdag den 15. oktober 2013
Mmh, hjemmebagt rugbrød..!
På torsdag efter eksamensræset kommer min far, hans kæreste og mine svigerforældre til frokost. Jeg har forberedt mig ved at bage rugbrød. Jeg er endelig kommet frem til en opskrift på rugbrød, som er lige til at gå til, og som ikke tager alverdens tid. Det skal de også have æren af at smage.
Opskrift (2 rugbrød) :
10 dl hvedemel
10 dl rugmel
1,5 l vand
2 dl surdej
Tag nu 2 dl dej fra til ny surdej
2 spsk salt
1 l blandede kerner efter smag
Lad stå i form og hæve i 8-15 timer (jeg plejer at lade dejen hæve natten over)
Bages ved 200 grader i 1,5 timer (aluminiumsform) eller 2 timer (træform) i varm ovn. Alternativt kan rugbrødet sættes i kold ovn og bages i 2 timer (aluminiumsform).
Hvis du bager i en almindelig form, vil jeg anbefale at pakke rugbrødet ind i et fugtigt viskestykke, når det kommer ud af ovnen og formen. Det forhindrer skorpen i at blive alt for hård. Lad brødet køle af i viskestykket.
Hvis du bager i træforme, er dette ikke nødvendigt, da træformene holder på fugten.
Selvom man tit får at vide, at brød har bedst af at ligge i en brødkasse, så har jeg erfaret, at rugbrødet her holder bedst i en plastikpose i køleskabet. De bliver på ingen måde tørre. Til gengæld får de hurtigt mug, hvis de ikke ligger i køleskabet (cirka inden for 4 dage).
Rigtig god fornøjelse :)

søndag den 13. oktober 2013
Basismasker, når du hækler
Jeg beklager på forhånd, at kvaliteten ikke er den bedste, men jeg håber alligevel, at I kan lære lidt af mine videoer :)
Luftmasker
Fastmasker
Stangmasker
Halvstangmasker
Dobbelt stangmasker
lørdag den 12. oktober 2013
Puder an mas
Jeg har ladet mig inspirere til at begynde på et nyt projekt - nemlig puder til sofaen. Jeg var en smule træt af de gamle puder..
Jeg har fundet to puder, som jeg simpelthen ikke kunne stå for, og så har jeg selv forsøgt mig med et mønster. Processen er lidt langsom, da jeg skal forestille at læse til eksamen lige i øjeblikket, men det er dejligt at have noget, at kunne falde tilbage på. Forhåbentlig (vi krydser fingre) er to af puderne færdige inden jul.
Der er allerede købt garn til den store guldmedalje. Måske jeg burde overveje at finde mig en større kurv til det?
Pude 1:
Pude 2 (bagerste pude i billedet nedenfor):
Pude 3 (eget design):

torsdag den 10. oktober 2013
My cosy corner
Mit langtidsprojekt med at få hæklet et par ugle-puder, er endelig blevet færdigt. Nu sidder de og hygger i min Wegner stol.
onsdag den 9. oktober 2013
Slaaange
Tja, billedet er ikke noget at råbe hurra for, men jeg synes alligevel ikke, at I skulle snydes for at se min lille klapperslange. Den har en lille beholder i halen med perler i, så når den rystes, rasler den næsten ligesom en klapperslange. Slangen var en gave til en venindes datter, og den faldt i rigtig god jord hos både mor og datter. Jeg har fået op til flere billeder og videoer tilsendt for at vise mig, hvor glad de blev for gaven. Hvor er det bare dejligt!
fredag den 4. oktober 2013
Gamle projekter
Jeg sad lige og rokerede lidt rundt på min blog, da jeg opdagede, at jeg aldrig har fået lavet et indlæg om nedenstående projekter. Jeg har godt nok udgivet dem under fanen "Hækling", men nu har jeg jo pludselig fundet ud af det smarte ved at sætte etiketter på ens indlæg (så behøver man nemlig ikke selv at uploade dem til selve siden "Hækling", men den gør det helt automatisk). Måske dette er sort snak for nogen, men jeg tror, at andre bloggere forstår mig :)
Opskrift:
Start med en magisk ring.
1 rk: 2 dobbeltstangmasker, 2 stangmasker, 1 halvstangmaske, 3 fastmasker, 1 halvstangmaske, 2 stangmasker, 2 dobbeltstangmasker, 1 kædemaske i den første dobbeltstangmaske (på denne måde lukker du hjertet af).
Baby-futter
Min veninde var gravid og fødte i april (2013). Jeg havde derfor lavet hende en lille gave (som hun fik før fødslen).. Desværre var de for små fra start, så de er blevet pynte sko istedet. Måske lille Asta kan bruge dem til hendes dukker, når hun bliver lidt ældre :)Gavevedhæng
Henover julen 2012 skulle gaverne pakkes fint ind, så de fik et lille vedhæng.Opskrift:
Start med en magisk ring.
1 rk: 2 dobbeltstangmasker, 2 stangmasker, 1 halvstangmaske, 3 fastmasker, 1 halvstangmaske, 2 stangmasker, 2 dobbeltstangmasker, 1 kædemaske i den første dobbeltstangmaske (på denne måde lukker du hjertet af).
Pandebånd
Det er ved at blive koldt igen, og jeg har allerede fundet mit pandebånd frem. Jeg har aldrig været stor fan af huer, og derfor er det jo så optimalt, at pandebånd sidder lige i øjet for tiden :) Opskriften finder du til dels hos Lutter Idyl (med lidt egne modifikationer).
Abonner på:
Opslag (Atom)